Det religiøse rum, Politiken den 23.oktober 2004

SKOLASTISKE ØVELSER

Af Kirsten Sarauw

Menighedsfakultetet i Århus, som er en privat uddannelsesinstitution, finansieret af Indre Mission og Luthersk Mission, har strikket en bacheloruddannelse sammen for præster. En bibeltro bacheloruddannelse. I modsætning til de "vantro" uddannelser på universiteterne. Nu går man så derovre i Århus og drømmer søde adventsdrømme om, at SU-styrelsen vil blåstemple uddannelsen, så de troende bacheloraspiranter kan få del i de offentlige studiestøttemidler.

                  På Menighedsfakultetet er bogstavelig bibeltro, også kaldet fundamentalisme, udgangspunkt for alle studeringer. Imponerende, mærkeligt rationelle tankebygninger kan sagtens konstrueres oven på et sådant fundament. Den måde at dyrke "videnskab" på er kendt fra middelalderen. Det kalder man skolastik. Skolastikken tog også sit udgangspunkt i den åbenbarede bibeltro og var et selvhenvisende, lukket, statisk system, præget af såvel filosofisk som teologisk autoritetstro. Men som skarpe hoveder allerede i senmiddelalderen påviste, så kan "åbenbaret tro" aldrig danne grundlag for videnskabelig erkendelse. Det blev en inspirationskilde bl.a. for Luther. Med reformationen og renæssancen styrtede det skolastiske bygningsværk endegyldigt i grus, og op over horisonten steg langsomt den moderne verden. Tro og viden, religion og samfund, åndeligt og verdsligt blev adskilte kategorier med hver sin forskellige betydning og opgave. Mennesket blev sat fri af pavekirkens autoritet til kritisk tænkning og personlig ansvarlighed. Det er denne moderne verden, som er alle fundamentalisters hadeobjekt.

                 Universitetets teologiske embedseksamen har siden reformationen været forudsætning for at søge embede som præst i Den danske Folkekirke. Religion og tro kan selvfølgelig sagtens være genstand for videnskabelige studier. Moderne Bibelforskning er således et stort og kompliceret fag. Det har altid været en torn i øjet på missionsfolk, at de har måttet underkaste sig en pinefuld videnskabelig skoling for at få adgang til de attråede præstestillinger. Hvorfor har disse troens stridsmænd så meget imod at blive udstyret med solid historisk og kritisk viden? Hvad er de så bange for? Vantroen. Vel at mærke deres egen. Når trosbegrebet er bundet op på en bogstavelig fortolkning af Bibelen, som gøres til en enstrenget (videnskabelig) verdensforklaring og lovkodeks for hele menneskelivet, så bliver troen et fornuftstridigt akrobatnummer, der hele tiden står i fare for at kollapse.

Luther selv var alt andet end bibeltro fundamentalist. Han benyttede noget, han kaldte den "historisk-grammatiske metode" ved sine tekstfortolkninger og indførte et skriftprincip, hvor han skelnede mellem de forskellige skrifters lødighed i forhold til Det nye Testamentes centrale sigte: Ikke (Mose)loven med dens påbud og forbud, religiøse forskrifter om rent og urent og alle mulige gode gerninger gør et menneske godt eller saligt, men alene Guds nåde og kærlighed, som den møder os i Jesus Kristus. Det er kernebudskabet, som bibelteksternes kvalitet skal måles på. Selv om Luther hævdede Skriftens højere autoritet overfor traditionen og pavekirkens magtmonopol og manipulationer, så betød det ikke, at en hvilken som helst Per Tot sådan lige ind fra gaden skulle kunne udlægge de bibelske skrifter. Det kræver immervæk et par forkundskaber. Fundamentalisterne går til biddet uden megen finesse, kan man roligt sige. Med deres bogstavelige fortolkning af hvert ord i den samlede Bibel genindfører de i virkeligheden den fordømmende og menneskefjendske lovreligion, som Jesus satte sit liv ind på at bekæmpe. Det gamle Testamente er netop kun en forhistorie til, ikke en del af kristendommen. Bibeltro fundamentalisme, som sluger hele molevitten råt, hører således slet hjemme i en luthersk-evangelisk kirke.

Jeg tvivler ikke om, at Menighedsfakultet har formuleret sit nye studieprojekt i de fineste diplomatiske vendinger, som givetvis skjuler den egentlige dagsorden. Ikke desto mindre kan det næppe være et offentligt anliggende at bruge skattekroner til at understøtte middelalderlige skolastiske øvelser, som er og bliver videnskabeligt plattenslageri, ligegyldigt hvor meget man så end kalder sig "bachelorer" og "fakulteter". Lad den slags fortsat være en privatsag.