|
|
Psykoterapi |
|||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Praksis:
Fredericiagade 82 A.
ALLE MENNESKER
KAN KOMME UD FOR KRISESITUATIONER, ORGANISK PSYKOTERAPI krise Værktøj:
Terapiformen er udviklet på Institut for Organisk Psykoterapi (D.I.G.) i Holbæk ledet af psykologerne Inge og Kresten Raunkjær og psykoterapeut Tove Bjerg Hansen og er inspireret af Perls, Alexander Lowen, Boadella, Pierrakos, Malcolm Brown, David Stern m.fl. Organisk psykoterapi er, som sagt, en helhedsorienteret terapiform, som går ud fra at krop, sjæl og ånd udgør en uløselig og organisk enhed, som skal tilgodeses i sin helhed. Derfor arbejdes der på flere niveauer, både sjæleligt og kropsligt, og med forskelligt "værktøj" alt efter det enkelte menneskes behov. Meget vigtigt for en vellykket terapi er forholdet mellem terapeut og klient, hvor klientens grænser nøje respekteres, og terapeutens rolle først og fremmest er at være nærværende som indfølende ressonansbund for klienten. Formålet med terapien er ikke at skabe mennesker om, men tvært imod at opmuntre og styrke den enkelte til at turde være sig selv i al sin eneståendehed i frugtbart samspil med andre mennesker.
LIDT OM MIN BAGGRUND OG UDDANNELSE TIL PSYKOTERAPEUT Som færdiguddannet teolog skal man, hvis man
vil være præst, gennemgå et kursus i praktisk
teologi på Pastoralseminariet. Da jeg gik på pastoralseminariet
i 1975 blev min hovedinteresse faget sjælesorg og pastoralpsykologi,
og jeg påbegyndte inden min ansættelse som præst
i Den danske Folkekirke en privat psykoanalyse hos Pastoralseminariets
underviser i sjælesorg, Ivar Lange, præst og uddannet
på Jung-instituttet i Zürich. Efter min ansættelse
som præst videreførte jeg psykoanalysen (1976 - 1979)
først hos Hilde Nyborg, og da hun blev syg, fortsatte jeg
hos Marguerite Olsson, begge uddannet på Jung-instituttet
i Zürich. Derefter skiftede jeg til læreranalytiker Eigil
Nyborg, også uddannet på Jung-instituttet i Zürich,
hos hvem jeg gik kontinuerligt fra 1979 til 1988 og igen fra 1991
til 1993. I alt ca. 200 timers egenterapi i analytisk psykologi. Når jeg valgte til syvende og sidst ikke at
uddanne mig til jungiansk analytiker hænger det sammen med,
at jeg - efter mit meget indgående kendskab - fandt den jungianske
analyse for ensidig og for intellektuelt orienteret, negligerende
de mange nye former for psykoterapi, som er udviklet i den sidste
fjerdedel af det 20. århundrede. Drømmeanalysen kan
meget, og den er uovertruffen som "kongevejen" ind i sjælens
ubevidste billedverden, men den kan efter min mening ikke stå
alene og må nødvendigvis knyttes sammen med andre terapiformer.
Jeg selv arbejder i reglen i
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||